Hjem igen
Forbandet vemodigt at skulle sige farvel til USA, selv efter en måned på vejene. Vi er lidt uenige om det, da Morten er ved at være lidt træt af de daglige rutiner. Mine egne tanker kredser allerede om mulige ruter til en fremtidig tur. På den anden side er det måske godt nok at slippe ud, inden jeg helt frivilligt lader mig indhylle i amerikanske flag og dybfølt patriotisme. Nu har jeg været nogle og tredive år om at opbygge en klassisk dansk distance til det meste, såh… Hjemturen forløber uden videre dramatik. Det er noget nemmere at slippe ud af USA, end det er at komme ind. Har vi ikke oplevet det før?
Vi flyver ind over Jylland, der pludselig åbenbarer sig under en skyfri himmel. Oplevelsen af, hvor lille det her land er, står klart som aldrig før. Vi lander i et solbeskinnet og næsten mennesketomt Kastrup med jetlag. Trods det, lykkes det alligevel den danske paskontrol at opbygge en mindre kø, gennem deres omhyggelige planlægning af kaffepauser. Uden for er det sikkert næsten 20 grader, men det føles overraskende køligt. Vi tager bussen gennem amagers beboelseskvarterer, der ser så anderledes og sært socialdemokratisk velordnede ud.
There's only one good thing about a small town
There's only one good use for a small town
There's only one good thing about a small town
You know that you want to get out
Reed/Cale, 1990
| |
|
Dag 29
