|
På vej ind i Arizona, holder vi os til Interstaten for at få fat i et vejkort. Vi kommer til at køre en hel del rundt i Arizona, hvor vi ikke kan klare os med skilte alene. Det lykkes os dog at glemme alt om tiden. Arizona er den ene af to amerikanske stater, der ikke bruger sommertid. Derfor har vi nu i realiteten overskredet endnu en tidszone, for anden dag i træk. Vi opdager det ikke før Tucson. Inden da, beslutter vi os dog for at køre til Tombstone, en gammel westernby som synes at leve videre på myten om skuddramaet i OK Corral. Her blev Billy the kid og kumpaner skudt af "the good guys", der vist heller ikke var så fine i kanten. Selve køreturen dertil understreger, at man nok bør nærstudere kortets signaturforklaring, inden man bare konstaterer at der er en vej, og giver den gas. De første kilometer, efter at vi er drejet fra Interstaten, går det fint med asfalteret vej, men så holder det op. Grusvejen snor sig videre, men ender heldigvis med at føre os ned til den lidt større vej til Tombstone, som vi har regnet med.
|
Genvejen til Tombstone
|
Tombstone
Det første vi ser til Tombstone, ligner til forveksling en nutidig amerikansk by, men skiltene leder os videre til "Historic Tombstone". Her ligger ganske rigtigt en hovedgade med tilstødende veje, der overfladisk ligner kulissen til en Western. Bygningernes facade og inventar afslører dog hurtigt, at meget har ændret sig med årene. Det er en ny tids tilrejsende - turisterne - forretningslivet har indrettet sig på. Det er dog alligevel en hyggelig lille by at gå rundt i. Vi køber hatte i en af butikkerne. Morten vælger en model i strå med såkaldt Crown-udformning, medens Jeg køber en i brugt kohud. Man forstår meningen med en hat, herude i Arizonas brændende middagssol, hvor vi befinder os på en breddegrad, der svarer nogenlunde til Nordafrika. De fleste moderne amerikanere, ser dog ud til at foretrække baseballcaps. Der er relativt få mennesker denne dag i Tombstone, men august er da også nærmest en slags lavsæson i det sydlige Arizona, da temperaturen let passerer de 40 grader. Vi takker nej til tibuddet om, at overvære den daglige genopførelse af den berømte skudduel. Det er ikke gratis, og vi har set Clint og kumpaner gøre den slags på lærredet. Desuden ved vi jo hvordan det ender.
Tombstone
|
|
Næste stop er Titan Missile Museum, lidt syd for Tucson. Det er dog ikke sådan lige, at finde en nogenlunde direkte vej på tværs af det sydlige Arizona. Vi satser på den der ser mest direkte ud, men har en fornemmelse af, at den måske godt kan være lidt af en udfordring. Vi får ret i vores antagelser. Endnu engang slipper asfalten op, og vejen er ikke meget mere end en smal stribe grus, der er trukket rundt om de helt uberørte bjergsider. Her ville det have været på sin plads med en af de ufatteligt populære pickup trucks, hvor mange - antallet taget i betragtning - sikkert aldrig kommer ud at køre uden for de asfalterede veje. Vi får syltet Buicken ind i et solidt lag rødligt Arizonastøv, men vi kommer fint igennem prøvelserne. Hvis tålmodigheden og vejrforholdene er til det, er der ikke noget bedre end veje som disse. Det er herude i de klassiske westernlandskaber, at myterne om den totale frihed får næring. På en del af strækningen, er der intet andet end fuldstændig uberørt natur med en vej igennem.
| |
Mod Tucson
|
|
Vi overser skiltet uden for Titan Missile Museum, men aner ikke umiddelbart uråd, da vi ser noget der ligner resterne af gamle missilskakter langs vejen. Vejen ender blindt ved noget industri. På vej tilbage ser vi skiltet og kører derind, men fra bilen antyder et "closed" skilt, at vi ikke skal regne med at se den eneste tilbageværende af de 27 raketter. Under den kolde krig, var de klar til at ramme mål tusinder af kilometer væk, på under en halv time. Vi kører videre mod Tucson, for at finde den kæmpestore oplagsplads for gamle fly. Det er til gengæld ret let, da det bare handler om, at finde Davis-Monthan air force base i den østlige del af Tucson. Fra vejen kan man efterhånden se en del af de mange fly, men der er også fly på højre side af vejen. Det viser sig at være Pima Aircraft and Aviation Museum. Klokken er dog ved at være så mange, at vi udskyder det til næste dag. Vi finder et motel forholdsvis tæt på downtown Tucson, og kører derind for at se nærmere på byen.
|
Tucson
|
|
Tucson
Downtown Tucson ligner på mange måder de fleste andre amerikanske storbyer. Det er her skyskrabere og forretningskvarterer ligger, men det betyder også at man kan vandre rundt i en næsten mennesketom by, her klokken 6 om aftenen. Efterhånden må vi også begynde at konkludere, at de eneste andre mennesker der opholder sig på Tucsons gader om aftenen, er den slags der ikke har andet at tage sig til. Vi får et tip om, hvor tingene sker i Tucson på dette tidspunkt af dagen, og prøver i stedet at finde sted at spise på 4th Street. Det lykkes ikke rigtigt og vi ender på Carl's jr. i nærheden af motellet. En større flok hænger formålsløst ud i et hjørne af parkeringspladsen. Tucson er en af de hurtigst voksende amerikanske storbyer det seneste tiår. Den slags plejer altid at betyde større mængder af faldne lykkeriddere end normalt. Tilbage på hotellet på motellet lykkes det os, af en eller anden mærkelig grund, at mobilisere en hvis interesse for en anden slags lykkeriddere. Der er Miss Teen USA på NBC.
|
|
|
Travel Inn Motel - 37 $
|
|
Dag 9
